Kilder til vurdering af sager om fjernede diger

Der er to landsdækkende højdemodeller. Den ene, DHM-2007, er optaget mellem 2005-2007, og den anden, DHM-2015, er optaget mellem 2014 og 2015. Fra 2018 er Danmarks Højdemodel blevet opdateret årligt for en femtedel af landet.  

Alt efter hvilken årgang af højdemodellen man arbejder med, er der en forskel i nøjagtigheden af data. Dette skyldes, at præcisionen i opmålingerne har ændret sig, efterhånden som man har fået mere præcist udstyr.

DHM-2007 har den laveste nøjagtighed. Den målte horisontale nøjagtighed er 0,67 meter, mens den målte vertikale nøjagtighed er 0,06 meter.

DHM-2015 har en målt horisontal nøjagtighed på 0,15 meter, og målt vertikal nøjagtighed på 0,05 meter.

De seneste modellers gennemsnitlige horisontale nøjagtighed er 0,05 meter, mens den gennemsnitlige vertikale nøjagtighed er 0,04 meter.

Når et diges højde skal vurderes, anvendes et program, der kan omsætte data i højdemodellen til at danne et tværsnit igennem terrænet. Her kan digets højde over det omgivende terræn aflæses. Flere tværsnit udtages for at sikre, at den aflæste højde er repræsentativ for diget. Hvis digets højde varierer meget, udtages evt. flere tværsnit, og et samlet gennemsnit udregnes. I forbindelse med påbud om reetablering af ulovligt fjernede diger, tages der hensyn til, at jorden med tiden vil synke, og højden øges derfor med ca. 20 %.

Digets bredde vurderes på samme måde ud fra flere tværsnit af højdemodellen. Der tages forbehold for eventuelle grøfter eller tilpløjede kanter, samt måleusikkerheden. Den faktiske bredde af diget vurderes derfor oftest en del smallere, end det der kan aflæses på højdemodellen.

Den nyeste udgave af Danmarks Højdemodel kan ses på Danmarks Arealinformation. Kortlaget opdateres løbende, efterhånden som der udstilles ny data. For at se de tidligere højdemodeller kræver det, at man har adgang til et GIS program.

Der findes en række landsdækkende luftfotoserier fra forskellige årgange, fra 1945 og frem til i dag. Dertil er der flere regionale serier af luftfotos, optaget på foranledning af amterne og kommunerne. Serierne er af varierende kvalitet, og frem til 2015 udkom fotoserierne uregelmæssigt, men siden er der udkommet en årlig serie af landsdækkende forårs- og sommerfotos.

Skråfotos er en type luftfoto, hvor billedet ikke er taget lodret, men fra en skrå vinkel. Motiverne på de historiske skråfotos er ofte gårde, seværdigheder, byer og landsbyer. Siden 2017 er der produceret tre landsdækkende serier af skråfotos. Til forskel fra de historiske skråfotos, så er de moderne skråfotos taget med fem kameraer samtidig, og viser dermed landskabet fra de fire verdenshjørner og lodret.

En del nye og ældre luftfotos findes på:

Danmarks Arealinformation – Miljøportalen

Regionale luftfotos kan findes på:

Flyfotos.dk

Historiske skråfotos kan findes på:

Danmark set fra luften – Det kongelige Bibliotek

Moderne skråfotos kan ses på:

Skråfoto - Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

I forbindelse med de store landbrugsreformer i slutningen af 1700-tallet, og første halvdel af 1800-tallet – også kaldet Udskiftningen – blev der produceret kort over alle de daværende danske landsbyer – ’Udskiftningskortene’. På disse kort blev landsbyernes jorder og inddelinger optegnet med angivelse af gårdenes placering, samt en mængde andre oplysninger om de enkelte arealers anvendelse. På nogle af udskiftningskortene ses også en særlig signatur for stendiger.

Ved den efterfølgende matrikulering blev hvert jordlod tildelt et matrikelnummer, og til dette er udskiftningskortene i stor stil genanvendt som de første matrikelkort – ’original 1-kortene’. Original 1-kortene var i brug i en årrække, hvor alle ændringer og tilføjelser til matrikelstrukturen blev tegnet på kortene. Da kortene dermed blev overtegnede med nye streger, blev de med tiden svære at aflæse, og man producerede derfor en ny kopi, de såkaldte original 2-kort, som var i brug frem til en ny kopi blev udført. Derfor findes der for hvert ejerlav ét original 1-kort, og en serie af flere på hinanden følgende original 2-kort.

Matrikelkortene giver et indblik i et beskyttet diges alder, idet de belyser, hvornår de skel som digerne markerer, er opstået.

De høje målebordsblade blev opmålt og tegnet i anden halvdel af 1800-tallet, og er det første præcise, topografiske kortværk over hele Danmark (som dengang ikke inkluderede Sønderjylland). Kortet er tegnet i målestoksforholdet 1:20.000, og indeholder blandt andet en signatur for jord- og stendiger.

De lave målebordsblade fulgte efter de høje fra 1901 og frem. De lave målebordsblade for Sønderjylland er dog fra efter 1938. Før da er området kortlagt på de preussiske målebordsblade. De lave målebordsblade blev opdateret løbende, og derfor findes der flere versioner af kortet for hvert område.

Forskellen på de høje og lave målebordsblade er, at førstnævnte er i portrætformat (stående), mens de lave er i landskabsformat (liggende). Målestokken er den samme, 1:20.000. Alle målebordsbladene er tilgængelige på Historiskekort.dk.

Som udgangspunkt skulle digerne kun indtegnes på målebordsbladene, hvis de var mere end 0,5 meter høje. Nogle steder måtte digesignaturen desuden vige til fordel for andre oplysninger, som det blev vurderet var mere væsentlige at gengive – f.eks. grøfter, veje og vandløb. Målebordsbladene belyser, hvornår digerne første gang er set og registreret, og altså hvor gammelt diget mindst må være. Da det ikke er alle diger, der er blevet tegnet ind på kortene, kan fraværet af en digesignatur dog ikke tages som et sikkert bevis for, at der ikke har været et dige på stedet.

4-cm kortet (også kaldet ”Danmark i 1:25.000”) er et landsdækkende, topografisk kortværk, der i dag er digitaliseret og tilgængeligt på Historiskekort.dk.

På 4-cm kortene er digerne angivet med en sort, fed streg (signatur for ’jordvolde og stengærder’). Da digebeskyttelsen blev indført i 1992 var 4 cm-kortet den mest præcise registrering over, hvor der fandtes diger. Det blev derfor besluttet, at beskyttelsen skulle tage udgangspunkt i de diger, der var indtegnet på 4 cm-kortet i seneste reviderede udgave før 1. juli 1992. I 2001 blev beskyttelsen udvidet til yderligere at omfatte stendiger, diger der ligger på eller i kanten af § 3 beskyttet natur, samt diger der ejes af en offentlig myndighed.  

Kortværket ”Danmark i 1:25.000” består af i alt 405 enkelte kortblade, som tilsammen dækker hele landet. De enkelte kortblade bliver udarbejdet på baggrund af de ældre topografiske kort (målebordsbladene), og er opdateret løbende i perioden 1957-2002. Frekvensen af opdateringerne afhænger af, hvor mange eller hvor store ændringer der er, i det enkelte område (for eksempel byudvikling, motorvejsudvidelser mv.).

I begyndelsen blev kortene tegnet og opdateret på baggrund af rekognoscering. Det vil sige, at en topograf bevægede sig systematisk gennem landskabet, og registrerede det han så, ud fra nogle bestemte kriterier. Efter 1975 for Jylland, og efter 1966 for Sjælland, overgik man i højere grad til at udtegne fotogrammetrisk. Det vil sige, at man tegnede rettelser til kortbladene på baggrund af luftfotos. Samtidig med at brugen af luftfotos stiger, anvendes fysiske besigtigelser i mindre grad end tidligere. På hver version af de enkelte 4 cm-kortblade er der i nederste venstre hjørne påtrykt oplysninger om, hvordan og hvornår kortbladet er blevet rettet.

4 cm-kortet har en større målestok end målebordsbladene, og derfor var der ikke plads til samme detaljegrad. Af denne grund blev højdekriteriet for, hvornår et sten- eller jorddiger skulle indtegnes, ændret fra 0,5 til 0,75 meter. Der kan, som beskrevet under de høje og lave målebordsblade, også være andre årsager til, at et dige ikke er blevet indtegnet. 4 cm-kortet belyser hvor gammelt et dige mindst er, men det kan ikke altid anvendes til at udelukke, at der har været et dige på stedet, hvis det ikke er indtegnet.